Vegansk sociolog kritiserer populære engelske dyrekiks: "Dyreformede snacks maler et billede af menneskelig overlegenhed"

Jan 29, 2020 by apost team

.

Den veganske filosofi er i dag mere populær end nogensinde før. Mange mennesker over hele verden har de seneste par år besluttet sig for at droppe kød og mælkeprodukter i et forsøg på at være sundere, skåne verdens dyr for unødvendige lidelser, og beskytte jorden mod klimaforandringer. For nyligt kom det så frem, at aktivister for den amerikanske dyreretsforening PETA har kæmpet for at få snackmærket Nabisco til at ændre deres pakkedesign til deres populære Animal Crackers - en kamp, der blev vundet i 2018.

Ifølge The Vegan Society defineres veganisme som følgende: "Veganisme er en filosofi samt en måde at leve på, der, for så vidt det er muligt og praktisk, udelukker alle former for unødvendig udnyttelse og anvendelse af dyr til mad, tøj og andre formål. Derudover reklamerer veganisme for udviklingen af dyrefrie alternativer til gavn for både dyr, mennesker og miljøet. Rent praktisk betyder dette, at en veganer nægter at købe produkter fremstillet af dyr, såfremt denne produktion ikke er en nødvendighed."

En vegansk sociolog ved navn Dr. Corey L. Wrenn står nu frem og forklarerer, hvorfor hun mener, at de populære engelske dyrekiks "Animal Crackers" er forkastelige og bør forbydes. I et oplæg skriver hun følgende: "Sociologer er dybt kritiske over for problematisk dyresymbolisme i produkter til børn, fordi det er med til at skabe et forvrænget billede at dyr som intet mindre end et produkt for menneskelig konsumering og udnyttelse."

apost.com

Dr. Wrenn er specialist i veganisme samt sociologiske forhold mellem dyr og mennesker, og hun underviser til dagligt i ´School of Social Policy,´ ´Sociologi´ og ´Social Research´ ved Kent Universitet. Hun er desuden også medstifter af International Association of Vegan Sociologists. Hun har også tidligere været et rådsmedlem for American Sociological Association’s Animals & Society section (2013-2016).

I 2018 lykkedes det PETA at få snackgiganten Nabisco til at ændre pakkedesignet på deres populære Animal Crackers, hvis gamle æsker havde dyr i bur på forsiden, præcis som man ville se dem i et cirkus. På den nye boks vil man i stedet kunne se vilde dyr spredt ud over et smukt afrikansk landskab. Ifølge New York Post har Tracy Reiman, en talsperson for PETA, udtrykt sin tilfredshed med det nye design. Reinmand fortalte New York Post følgende: "Den nye æske for Barnums Animals Crackers reflekterer meget bedre, at vores moderne samfund ikke længere vil tolere at se dyr som underholdning i fangeskab."

Veganere og advokater for dyrenes rettigheder over hele USA har ligeledes godkendt de nye designs over de sociale medier. Ændringen har dog også modtaget en del kritik fra folk, der mener, at Nabisco og PETA blot spilder tid og penge på symbolik i stedet for rent faktisk at fokusere på at bekæmpe rigtig dyremisbrug. Mondelēz International, der ejer Nabisco, har selv udgivet en udtalelse om hele situationen. Jason Levine, Mondelēzs marketingschef i USA, havde følgende at sige: "Da PETA kontaktede os omkring vores kiks, indså vi, at det var en oplagt mulighed for at gøre vores mærke mere moderne og nutidigt."

Selvom PETA kun forlangte, at Nabisco ændrede deres pakkedesign, så har Dr. Corey Wrenn hendes egne tanker om hele problemstilling, som hun har skrevet ned i sin artikel "Ny indpakning, samme gamle problem: dyrekiks og veganisme." I artiklen argumenterer Wrenn for, at dyreformede kiks i sig selv sender et forkert signal i forhold til vores forhold til dyr, og at en ændring af pakkernes design simpelthen ikke er godt nok: "I sagen om dyrekiks, så ændrer det nye design ikke på, at dyr stadigvæk sælges som et produkt, hvilket lærer børn, at mennesker er dominerende og overlegne i forhold til andre dyr. Konsumeringen af dyrekiks fortæller børn, at de har et privilegie i forhold til andre dyr, og at den naturlige verden er adskilt fra menneskelig civilisation. Man kan "samle" på dyr, holde dem, spise dem. Disse ideer er med til at understrege en forkert idé om menneskelig overlegenhed."

Nogle mennesker siger, at en masse andre fødevarer ikke længere må spises, hvis man bliver ved med at stramme op om restriktionerne.

Mange mener, at de nye designs kommer til at have en utrolig positiv effekt på børns handlinger og opfattelse af dyr som mere end bare underholdning og mad. Andre er dog stadig trætte af, at de ikke længere kan få lov til at se det gamle design med dyrene i burer. Det lader dog til, at Nabisco har taget deres endelige beslutning. Fremover vil dyr ikke længere være i fangeskab på deres kiksepakker.