Mand vågner op efter 7-årigt koma og begynder med det samme en 18 timer lang samtale

Okt 09, 2019 by apost team

Det var en almindelig aften i slutningen af september 1988, da Gregory Dockery, en patruljeansvarlig og far til to unge drenge, blev indkaldt til et alarmopkald til et hjem. Han tog sin uniform på og blev senere skudt i hovedet på klods hold, hvilket resulterede i, at han mistede 20% af sin hjerne. Desværre gled han derefter ind i et koma, der varede flere år.

En dag vågnede han op og talte non-stop i 18 timer, og døde derefter et år senere ifølge Oprah. Selvom dette er en tragedie for en mand, der havde så meget at leve for, er hans historie rørende.

apost.com

Han var i koma i syv år. Hans familie, inklusiv hans ekskone, sønner, bror, søster og mor, mistede aldrig håbet. Selv hvis han kun vågnede op for et lille stykke tid, ville de have en sidste chance for at fortælle ham, hvor meget de elskede ham, og for hans nu ældre sønner at høre deres far sige, at han elskede dem en sidste gang. Men netop i slutningen udviklede han for lungebetændelse.

Han havde været i en "indesluttet tilstand" i så mange år rapporter Time, at lægerne og familien begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om det stadig gav mening at holde ham i live. De overvejede beslutningen om at lade ham sove fredeligt ind eller prøve en meget risikabel hjerneoperation, som han sandsynligvis ikke ville overleve fra. Men inden de kunne komme til en konklusion, vågnede Gregory på mirakuløs vis. Og han var ikke kun vågen, men han var også meget opmærksom, bevidst og snakkesalig.

Efter hændelsen havde familien et interview med Oprah Winfrey i 1996, hvor de fortalte historien om, hvad der var sket. Det var hans søster, der havde den første kontakt. Gregory svarede på et spørgsmål, hun stillede. De ringede derefter til hans bror, og han hilste på ham, som om det bare var et almindeligt opkald, helt uvidende om al den tid, der var gået. Ordet spredte sig hurtigt til resten af familien, og de kom alle til hans værelse og talte med ham, fordi de ikke vidste, hvor lang tid han havde, før han gled tilbage ind i et koma.

De fik, hvad de ønskede sig, en sidste samtale. De sagde, at han slet ikke kunne holde op med at tale. Desværre gled han tilbage til sin tidligere tilstand 18 timer senere, men han havde en chance for at se sine nu ældre børn og fortælle alle, hvor meget han elskede dem. Hans ord var ikke slørede, og han talte, som om intet var sket, og han var vågen, som om det var i går. Han troede først ikke på, hvem han så på. Han kunne øjeblikkeligt genkende sin yngste søn. For hans familie var dette intet mindre end et mirakel, som var værd at vente på i syv år – og de tror, at det samme gælder for ham: at han fik chancen for at sige farvel.

Vi synes, at dette er en fantastisk rørende historie og ville meget gerne høre dine tanker. Var dette et mirakel eller blot rent held?