Efter Dødfødsel Kommer Sygeplejerske Med En Kommentar Som Denne Mor Aldrig Vil Glemme

Nov 23, 2018 by apost team

Rachel Whalen har været igennem noget at de mest smertefulde, en mor overhovedet kan blive udsat for. Efter at have set frem til fødslen af hendes første barn i flere måneder skete der det katastrofiske, at barnet var dødfødt. Rachel kæmpede for sit eget liv under fødslen og det var takket være en af sygeplejerskerne, at hun overleve håbløsheden og hendes barns død.

Rachel vil gerne have hele verden til at vide, hvor meget sygeplejerskerne på hospitalet hjalp hende med at overleve tabet af hendes baby, Dorothy. Hun vil have at vi skal vide, hvordan de forskellige sygeplejersker støttede hende igennem forløbet. Hun mener fuldt og fast, at hun ikke ville have overlevet, hvis det ikke havde været for sygeplejerskernes medfølelse.

apost.com

Rachels familie gjorde naturligvis, hvad de kunne for at støtte Rachel, men det var sygeplejerskerne som virkelig gjorde, at hun overlevede. Der var så meget støtte og kærlighed fra de forskellige sygeplejersker under de ensomme timer på hospitalet efter dødfødslen. Det var lige præcis det Rachel havde brug for.

Rachel valgte at takke alle sygeplejerskerne på Facebook-siden, An Unexpected Family Outing. Hun ville gerne fortælle offentligheden, hvor meget sygeplejerskernes støtte betød for hende. Læs videre for at høre om nogle af de ting sygeplejerskerne gjorde for Rachel da hun havde allermest brug for støtte.

Hun lagde ud med at takke sygeplejerskerne for at have reddet hende med deres viden og færdigheder. Det vigtigste for hende var dog at fortælle internettet lidt om den medfølelse sygeplejerskerne havde udvist. Rachel hævder, at sygeplejerskerne holdt hende i live på en måde hun aldrig havde kunnet forestille sig var mulig.

Rachel takkede også de sygeplejersker som tog sig af hendes mand efter tabet. De vidste, at det ikke kun var Rachel der sørgede og gjorde alt hvad de kunne for at sikre, at hendes mand også fik den støtte han havde brug for. De sørgede for at give ham rene puder mens han sov ved siden af Rachel og gav ham endda slikkepinde.

Rachel ved selvfølgelig godt, at lægerne bogstaveligt talt holdt hende i live, men hun synes det er vigtigt, at vi hører om de sygeplejersker som sørgede for at hun ikke mistede lysten til at leve.

Hun mindes sygeplejersken, som blev ved hendes side da hun blev sendt på intensiv lige efter fødslen. Sygeplejersken fortalte lægerne alt det de skulle vide for at holde Rachel i live og gav hende mulighed for at se sin elskede datters lig.

Rachel takkede også sygeplejersken for det tip hun fik om at bruge is til at stoppe mælkeproduktion efter fødslen. Lige præcis den sygeplejerske holdt endda om Rachel og græd med hende, som om hun kunne føle Rachels smerte. Hendes medfølelse var inspirerende og trøstende.

Rachel takkede sygeplejersken, som gjorde rent efter dødfødslen. Den betænksomme sygeplejerske tog sig endda tid til at sætte Rachels hår op i en hestehale. Rachel husker, hvor milde sygeplejerskerne var og det gjorde alt bare den lille smule bedre.

Rachel mindes især sygeplejersken, som anerkendte, at det dødfødte barn var et menneske. Sygeplejersken vidste, hvor vigtigt det var for Rachel at føle, at hendes baby var et ægte menneske. Derfor spurgte hun: "Vil du fortælle mig lidt om hende?" Rachel mindes at hun med det samme følte en forbindelse med sygeplejersken.

Det var den samme sygeplejerske som hjalp Rachel med at give hendes baby tøj på, så de kunne tage et eneste billede af hende. Hun sørgede for, at pigens kjole sad perfekt, at hendes øjne ikke var dækket til, og at hendes små, søde hænder var lagt ordentligt over kors.

Derudover vil Rachel gerne takke alle sygeplejerskerne som kendte pigens navn inden de overhovedet snakkede med Rachel. De vidste, at det ville få det til at føle som om de var en lille familie. Det sikrede, at Rachel og hedes mand følte, at Dorothy virkelig fandtes, om ikke andet bare et øjeblik.

Hun mindes en sygeplejerske der kom ind på hendes værelse mens hun sov efter at have mistet sin baby. Sygeplejersken fortalte Rachel om det barn hun selv havde mistet. Hun gav Rachel et indblik i, hvad der skal til for at komme sig. Rachel var ikke sikker på, om det var en drøm eller ej, men hun tror inderligt på, at det var en virkelig sygeplejerske som viste hende, hvor hun skulle starte for at komme ovenpå igen.

Sidst, men ikke mindst, takkede Rachel de sygeplejersker som hjalp hende igennem hendes næste graviditet, som første til barnet Frances. De anerkendte, at det var andet barn og de bød babyen velkommen som det fjerde led i familien. Sidst i brevet skrev Rachel, "Med taknemmelighed, hende I bragte tilbage."

Den eneste måde man kan hjælpe folk som er ved at bearbejde smerte er at opleve smerten sammen med dem, et skridt af gangen. Godt nok er knus og kram trøstende og noget folk sætter pris på, men de vil aldrig kunne fjerne smerten. "Det gør mig ondt" betyder meget, men det er dét at være der og være forståelig, som virkelig gør en forskel.

Det var lige præcis, hvad sygeplejerskerne gjorde! De gjorde alt hvad de kunne for at mindske Rachels smerte. Hun følte virkelig, at de reddede hendes liv da hun ikke havde lyst til at leve videre. Er det ikke fantastisk at høre om en gruppe særlige, medfølende sygeplejersker som var villige til at give Rachel den opmærksomhed og kærlighed hun havde brug for?

Vi er så glade for, at Rachel valgte at skrive dette opslag for at takke sygeplejerskerne. Det er altid dejligt at høre om de positive ting mennesker gør for hinanden og hvad vi kan udrette, når vi står i udfordrende situationer.

Hvad med dig? Kender du nogen som har gjort alt hvad de overhovedet kunne for at hjælpe dig, da du havde brug for det allermest? Del din historie i kommentarfeltet og send denne artikel videre til dine venner og familiemedlemmer for at inspirere dem.