Dusørjægeren Dog har tabt sig 7.5 kg i ugerne efter hans kones død

Jul 14, 2019 by apost team

Beth Chapmans mand har været deprimeret og ude af stand til at spise særlig meget siden hans kone gik bort den 26. juni. Dog og Beth spillede sammen på hit-showet " Dusørjægeren Dog." Beth havde været syg gennem flere år, og Dog var der altid ved hendes side, lige indtil hun tog sit sidste åndedrag.

Han forsøger at være stærk i denne hårde tid, men hans krop er nu for alvor begyndt at mærke belastningen. For nyligt fortalte han pressen, at han har tabt sig 7.5 kg over de sidste 2 uger.

At komme sig over tabet af sin kone gennem tretten år har på ingen måde været nemt for Dog. Han siger, at han stadigvæk sidder fast i den samme gamle rutine, dog uden Beth ved sin side.

"Jeg vågner stadig midt om natten og ser hende for mig. Det tager min hjerne noget tid at registrere, at hun slet ikke er der mere," fortalte han ET . "Nu er der kun mig tilbage..."

Dog fortæller også, at han stadig ikke kan lade være med at tjekke for at se, hvordan Beth har det om natten. Han er stadig vant til at vende sig i sengen og føle hendes varme krop ved siden af ham.

apost.com

Tabet af Beth har også taget hårdt på ham rent fysisk. Dog kan slet ikke få sig selv til at spise. "Jeg kan ikke spise ret meget for tiden. To bidder, så er jeg allerede mæt. Jeg er nødt til at tvinge mig selv til at spise," fortæller han ET . Det var altid Beth, der læste højt at menukortene, når parret var ude og spise. Nu spiser reality-stjernen ikke meget andet end is, hvilket har ført til et tab på 7.5 kg over 2 uger.

Dog og hele hans familie har det utrolig svært for tiden, men Dog har besluttet sig for at vende sin smerte til noget positivt ved at hjælpe andre mennesker. Han fortalte om en situation, hvor han mødte en mand, som havde mistet sin kone syv måneder tidligere, og hvordan de to enkemænd udviklede et stærkt bånd. At have nogen at snakke med om sin sorg gør en kæmpe forskel, og det ved Dog bedre end nogen anden.

"Det er derfor jeg gør det," fortalte han til ET . "Jeg forsøger at bruge min sorg på en positiv måde til at hjælpe andre."

Vi er så meget ked af Dogs tab. Vores tanker går ud til hele hans familie. Har du noget, du gerne vil sige til ham i denne svære tid? Skriv en kommentar i feltet nedenunder og del denne artikel med dine venner og familie.