62-årig mand har siddet i fængsel siden 1982 for at have stjålet $9
Jan 04, 2020 by apost team
Fængsel på livstid anses af mange amerikanere for at være den mest modbydelige straf i USA. Det er som regel kun de farligste og mest væmmelig forbrydere, der får sådan en dom. For det meste er der tale om folk, som har begået mord eller voldtægt. Willie Simmons har intet tilfælles med disse hårdkogte kriminelle, men alligevel sidder han lige nu i fængsel på livstid... for at have stjålet $9...
Ifølge The Washington Examiner kommer Willie Simmons (62) fra et fattigt hjem i Birmingham, Alabama. Da han startede i high school, blev han hurtigt afhængig af stoffer, og han endte med at droppe ud af skolen i en alder af 16 år.
Simmons fortalte Beth Shelburn i et 2019 interview delt på twitter, hans afhængighed var "rigtig skidt," og at han slet ikke kunne få sig selv til at stoppe.
apost.com
I de følgende år begyndte Simmons at få problemer med politiet, og han blev arresteret to gange for tyveri og besiddelse af stjålne ejendele. Den første dom faldt i 1979, men det vides dog ikke, hvornår van modtog den anden dom. Alt i alt tilbragte han 1 år i fængsel for sine forbrydelser. Intet kunne dog have forberedt Simmons på, hvor uretfærdig hans tredje dom ville blive.
I 1982 var Simmons desperat efter at skaffe flere penge til sit stofmisbrug. I frustration stjal han en mands pung, der indeholdte 9 dollars. Simmons nåede dog ikke langt, før politiet fangede og arresterede ham.
Problemet med lovgivningen i Alabama er, at straffen bliver hårdere efter hver forbrydelse. Det vil sige, at man i princippet kan få en uretfærdig dom, blot fordi man har begået adskillige forbrydelser, også selvom der ikke er tale om grove overtrædelser af loven. Anklageren viste ingen nåde i retten og var tilsyneladende ligeglad med, at ingen af Simmons´ lovovertrædelser havde involveret vold. Simmons fik dog heller ikke megen hjælp fra sin egen advokat, som ikke indkaldte nogle vidner. Alt i alt varede retssagen 25 minutter. Simmons har siddet bag tremmer siden da.
Simmons´ har været låst inde i Holman Correctional Facility i Atmore, Alabama de sidste 38 år. Fængslet har et rygte for at være et af Amerikas mest voldelige fængsler. Simmons har dog gjort sit bedste for ikke at blive involveret i slagsmål mellem bander, og han har ikke taget stoffer i 18 år, selvom fængslet er fyldt med dem. "Jeg havde en samtale med Gud om det," sagde han vedrørende sin beslutning om at lægge stofferne på hylden.
Simmons håber hver eneste dag på, at retfærdigheden før eller senere vil ske fyldest. Gennem årene har han anmodet om løsladelse uden hjælp fra en advokat, dog uden held. Alabama har siden 1982 ændret deres straffelove; disse love gælder dog ikke for folk, der er blevet dømt før indførelsen.
For Illustration Purposes Only (With Models) - istockphotos.com/FOTOKITA
Desværre ser det ikke ud til, at Willie Simmons nogensinde kommer ud af fængsel. Den sidste person, der besøgte ham, var hans søster, men hun døde i 2005. Simmons har sagt, at han ikke har nogle venner eller familie, som han kan snakke med, og at han tit føler sig "fortabt i det ydre rum." Simmons har dog modtaget mange varme hilsener fra folk, som har hørt hans historie.
For Illustration Purposes Only (With Models) - istockphotos.com/oneword
Hvis Simmons nogensinde får muligheden for at blive løsladt, håber han på at finde sig en sød kæreste og leve i fred og ro. Simmons har også sværget, at han vil sprede budskabet om, hvor farlige og ødelæggende stoffer kan være. Tror han selv på, at han nogensinde bliver løsladt? "Jeg opgiver i hvert fald aldrig håbet," siger han.
For Illustration Purposes Only (With Models) - istockphotos.com/Motortion
Hvad synes du om denne skrækkelige historie? Skriv din mening i kommentarfeltet nedenunder og del denne historie med dine venner og familie.