23-årig kvinde sender sin afdøde far beskeder til hans gamle nummer hver dag - pludselig får hun et rørende svar
Nov 12, 2019 by apost team
De fleste af os ved udmærket godt, at det ikke nytter noget at holde fast i fortidens sorger. Men nogle gange kan det dog alligevel føre til noget positivt. Det er 23-årige Chastity Pattersons historie et godt eksempel på.
For Illustration Purposes Only (With Models) - istockphoto.com/hocus-focus
Patterson bor i Arkansas i USA, og hun har i mere end 4 år sendt beskeder til sin fars gamle telefonnummer. Hver eneste dag gav hun ham en opdatering, så han kunne følge med i hendes liv fra himlen. Hun vidste godt, at det var ren overtro, men det hjalp hende alligevel med at håndtere sin sorg. Hun elskede ideen om, at hendes far stadig var derude et sted, og at han kunne læse hendes beskeder.
apost.com
For nyligt sendte Patterson sin far en besked på 5-års-dagen for hans død - en lang besked fyldt med både glæde og sorg. Kort tid efter at have sendt beskeden fandt Chastity ud af, at hendes fars gamle telefonnummer nu tilhørte en anden mand, som havde mistet sin datter i en bilulykke for flere år siden.
Det hele begyndte, da hun modtog en besked fra det gamle telefonnummer. Det viste sig, at manden havde læst alle Chastitys beskeder fra de sidste 4 år. Manden, hvis navn var Brad, fortalte alt om sin datters tragiske død, og hvordan det varmede hans hjerte at læse Chastitys beskeder hver eneste dag.
I Brads svar skrev han følgende:
"Hej søde. Jeg er ikke din far, men jeg har læst alle dine beskeder gennem de sidste 4 år. Hver dag ser jeg frem til de beskeder, du sender om morgenen og aftenen. Mit navn er Brad. Jeg mistede min datter i et biluheld tilbage i august, 2014. Dine beskeder har virkelig hjulpet mig med at finde fred."
Brad tilføjede også: "Jeg er virkelig ked af, at du har mistet en person, som har stået dig nær. Du skal bare vide, at jeg har hørt alle dine historier. Det har været som at opleve min egen datter vokse op. Jeg har længe gerne ville skrive tilbage til dig, men jeg var bange for at knuse dit hjerte og give det forkerte indtryk. Du virker som en vidunderlig ung kvinde, og jeg ønsker dig alt det bedste."
Patterson blev utrolig rørt over Brads besked og besluttede sig for at dele beskeden på hendes Facebook konto. I hendes caption stod der følgende: "Jeg har skrevet til min afdøde far hver dag i håb om, at han måske ville få min besked. I dag fik jeg et hjertevarmende svar; nu kan jeg endelig give slip på fortiden."
Chasity fortsatte med at beskrive, hvordan hendes far, Jason, altid var der for hende, da han stadig var i live: "Han var med til alle mine skole-hjem-samtaler, skolearrangementer og sportsbegivenheder. Han gik aldrig glip af noget. Og JA, han kunne også godt være lidt pinlig, som en far nu engang er. Han skulle altid godkende mine kærester (for sjov), og han fortalte mig altid, at de lige skulle have en snak mand-til-mand først."
Hun skrev også: 'Vi har grædt sammen, grint sammen, gjort alting sammen. Min far har gjort mig til den stærke, uafhængige kvinde, jeg er i dag. Jeg er slet ikke i tvivl om, hvor højt han elskede mig."
Sikken rørende historie. Måske var Brads besked et tegn fra gud om, at alt nok skulle gå. Én ting er i hvert fald helt sikker; livet er fuld af mystik og overraskelser, når man mindst venter dem. Denne historie er en god påmindelse om vores egen dødelighed. Man ved aldrig, hvornår det er sidste gang, man ser sin mor, far, venner, søstre eller brødre. Så nyd dem, mens du har dem. Tag dem aldrig forgivet.